Forside

Vi tror at det er Danmarks – Europas – verdens første bæredygtige museum….

Christian Panbo åbnede Kunst Museet langfredag i 2018 på Egelund 5, 6200 Aabenraa.
Det er på samme matrikel, som virksomheden Christian Panbo A/S er beliggende i industriområdet….

Museet er udvendigt opført i de samme bæredygtige træplanker/kernetræ fra Nordsverige, som de fleste andre helårs- og sommerhuse fra virksomheden produceres i.
De rødmalede bygninger på matriklen er kontor-tegnestue-produktion-lager og den hvide bygning er Kunst Museum Panbo.

De mange spændende Eckersberg malerier, Skagens Maleres malerier og enkelte andre prominente maleres værker kan fremover ses af alle.

Værkerne har hidtil hængt på væggene i virksomheden Christian Panbo A/S til stor glæde for medarbejderne, men nu har Christian Panbo bygget sit eget kunstmuseum og offentliggør hermed adgangen til de flotte malerier.

Christian Panbo vil som oftest selv være kustode i museet og kombinerer det med et ekstra skrivebord og mødebord, så han fortsat kan udføre husberegninger fra museet.

Entre kr. 75 for voksne, børn gratis i følgeskab af en voksen.
Betaling kan ske kontant eller på MobilePay nr. 64155.

Der er en cafe i forbindelse med museet, hvor man blandt andet kan købe kaffe og kage.
Smørrebrød kan bestilles på forhånd, senest 2 dage før.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Besøg os her!